Leregården sælger økologisk vin og producerer økologiske fødevarer
Billeder
Lucien Jacob
Ny Bourgogne producent
hos Leregården Vin
Det er med største fornøjelse, at vi kan byde velkommen til Lucien Jacob - endnu en fransk vinproducent, der overholder vores strenge krav til vin produktion, hvor den ypperste kvalitet går hånd i hånd med vores kerneværdier: Økologi, Bæredygtighed og biodiversitet. Salget er gået i gang og starten har været overvældende positiv. Vinene har allerede nu en fremtrædende plads hos Sallings vinafdeling i Aarhus og Aalborg.
For et par generationer siden delte 2 søskende vingården Jean Fery & Fils, der ligger i Échevronne mellem Côte de Beaune og Côte de Nuits. Derved opstod Lucien Jacob. Men familierne enes for små tre år siden om at samle kræfterne, og nu er alt ved det gamle. De to gårde er atter lagt sammen, mens begge navne er bibeholdt. Bortset fra etiketterne er vinene er dog fuldstændig ens, og domainet råder nu over hele 32 Ha – hvilket er meget på de kanter! Leregården Vin har den danske eksklusivitet for brandet ”Lucien Jacob”.
Siden 2011 er Jean Fery & Fils drevet økologisk – men da det ikke var tilfældet hos Lucien Jacob, gik man ved sammenlægningen straks i gang med at lægge produktion om. Man valgte med det samme at udnytte potentialet ved at kombinere druerne fra begge huse, hvilket har været med til at optimere kvaliteten fra dag et. Det koster dog den økologiske mærkning af en række vine, mens de tidligere Lucien Jacob marker ”er under omlægning” – en proces der varer tre høstår. Savnes økologimærket kan man dog samtidig glæde sig over, at der ikke længere bruges pesticider i marken og at arbejdet i kældrene også foregår efter økologiske retningslinjer i samtlige vine fra domainet.
Lidt om historien bag Lucien Jacob - Bourgogne
Leregården Vin Leregården Vin Frankrig
Staunvej 65 3 Rue Reverend Pere Signoret
9240 Nibe 84190 Gigondas
Mail: leregaarden@gmail.com tlf +33(0)490371145
tlf 20202950
https://www.findsmiley.dk/553086